GÅ PÅ OPDAGELSE I VORES LEGETØJSKASSER

Her finder du eksempler på indholdet i vores legetøjskasser. Kassernes indhold kan variere, da vi indimellem udskifter legetøjet baseret på jeres bedømmelser. Vi udvælger legetøjet med udgangspunkt i vores ekspertpanels faglige viden om børns udvikling og trivsel, hvilket sikrer en høj legeværdi i sammensætningen af legetøjskasserne.

2 måneders kassen

I 2 måneders kassen ønsker vi at give din baby en god og stimulerende start på livet. Vi har udvalgt fire produkter, der er gode til de første levemåneder, fordi de er tilpas stimulerende for din baby, samtidig med at de har en beroligende effekt.

Twinkle & Cuddle Cloud Soother fra Fisher-Price kan hjælpe din baby med at falde til ro, når det er tid til at sove. Den 20 minutters playliste med musik og hvid støj er designet til at hjælpe din baby med at falde i søvn og forblive i søvnen længere. Behagelige lyde og musik er dejligt for din baby, især hvis de samme toner går igen. Det skaber genkendelighed og dermed tryghed. Skyen har fem beroligende melodier, som kan synkroniseres med seks forskellige lysindstillinger. Det stimulerer både din babys visuelle og auditive sanser. Sansetørklædet fra TickIt har også en beroligende effekt, samtidig med at det kan bruges til stimulerende sanselege. Når din baby ligger på et blødt underlag kun iført ble, kan du stryge sansetørklædet hen over din babys krop med rolige og rytmiske strøg. Det giver din baby en taktil sanseoplevelse at mærke tørklædet på sin bare hud. Det skaber også ro og sænker din babys arousal (vågenhedsniveau) efter en dag med mange indtryk.

Din babys syn udvikler sig hurtigt, i takt med at baby får forskellige synoplevelser. Det enkle Baby gym fra Kid’s Concept er godt til at udvide din babys indtryk, da baby kan ligge og observere figurerne, der bevæger sig. Din babys syn er blevet skarpere, og det kan nu følge et tydeligt objekt med blikket. Din baby vil sikkert også øve sig på at række ud efter figurerne for at gribe fat i dem, hvilket gradvist styrker motorikken og koordinationsevnen. Vedhængene på stativet kan løbende skiftes ud, så baby løbende præsenteres for nye oplevelser. Figurerne er malet med vandbaseret maling. Den roterende musikboks fra Hape spiller blid musik, som skaber masser af hjerneaktivitet hos din baby, fordi musik skaber forbindelse mellem højre og venstre hjernehalvdel. Når du lægger musikboksen på siden, bevæger den sig roligt langs gulvet. Det kan motivere din baby til at ligge på maven og øve sig på at dreje hovedet og følge musikboksen med sit blik. Musikboksen har klare farver, der stimulerer den visuelle sans.

LeJetøjskassen legetøj 3 måneder. Den bedste gave til baby

3 måneders kassen

I 3 måneders kasse har vi udvalgt legetøj, der understøtter, at dit barn har behov for nakke- og ryg træning og for at styrke sin hånd-øje koordination og gribeevne.

I kassen finder du derfor Skwish Artful ranglen fra Manhattan Toys. Ranglen er patenteret for sin unikke udformning med elastiksnore, trækugler og pinde. Den er let at gribe fat om, så dit barn opnår sine første succesoplevelser med at gribe ud og få fat. Materialet er gummitræ og økologisk giftfri vandbaseret maling. Det er fortsat vigtigt at træne dit barns nakke- og rygmuskler, som er fundamentet for, at dit barn senere skal lære at krybe, kravle og sidde. Derfor er Kyllingen fra bObles oplagt. Dit barn kan ligge henover Kyllingen og på den måde blive bedre til at løfte sig op og holde sit hoved. Samtidig udvikles dit barns proprioceptive sans (muskel- og ledsans), som er med til at øge kropsbevidstheden hos dit barn. 

LED hvalen Christian giver god mening, fordi den kan lyse i forskellige farver, som stimulerer dit barns synssans. Samtidig er LED hvalen en fantastisk lampe til de mange natlige opvågninger, fordi farven kan indstilles til udelukkende varm hvid. Den bliver højst sandsynligt helt uundværlig. Sanseboldene fra Edushape har forskellige overflader og former, som stimulerer dit barns taktilsans (berørings- og følesansen), der er vigtig for kropsbevidstheden. Taktilsansen registrerer tryk, kulde/varme, smerte og strukturer vha. receptorer, der ligger under huden. Sansen er også stadigvæk god at aktivere gennem hud-mod-hud-kontakt, hvor oxytocin (kærlighedshormon) frigives fra både dig og dit barn. Det fremmer velvære, ro og afspænding. Boldene stimulerer også dit barns farveoplevelse, hånd-øje koordination og muskelkontrol i hænder, når det øver sig i at gribe fat om boldene.

Lejetøjskassen. Legetøj 5 måneder.

5 måneders kassen

I 5 måneders kassen har vi udvalgt legetøj, der understøtter, at dit barn er optaget af lyde, farver og bevægelser. Derfor finder du legetøj med et væld af farver, som stimulerer dit barns synssans.

Regnbuen fra Dëna og klodserne fra B.Toys er oplagte til at bygge forskellige konstruktioner med, som dit barn kan dreje og strække sig efter. Det er fristende at vælte et tårn af klodser, og dit barn vil på den måde motiveres til at krybe hen mod dine konstruktioner. Afstanden skal afstemmes til dit barns formåen. Regnbuen er lavet i silikone og klodserne i naturgummi, som stimulerer dit barns taktilsans, når det udforsker de forskellige overflader og strukturer. Begge produkter er desuden fantastiske til ømme gummer.

Musikpanelet fra B.Toys lægger op til bevægelse, fordi det kan spændes fast, så dit barn kan ligge på et fast underlag og sparke på det, mens panelet belønner dit barn med dejlige toner. Dit barns hørelse er fiks og færdig ved fødsel, og det lærer at tolke nye lyde hver dag. Det er dig, som er den store læremester, når dit barn skal lære at tolke de mange nye lyde og dermed koble en lyd til en erfaring. Derfor er det altid godt at sætte ord og følelser på de lyde, I hører. Nogle er faresignaler og andre er helt ufarlige. Panelet giver deruden dit barn sine første erfaringer med aktion-reaktionsmønstre. Den klassiske tumling fra Djeco motiverer dit barn til at række ud og bevæge sig, fordi den både kan vippe og har rullende perler, der er underholdende at kigge på. Maracas ranglen fra Djeco har en god form at gribe fat om, og så er den spændende at ryste, fordi de farverige stjerner bevæger sig.

Udvalgt stimulerende legetøj til udviklingen barn 8 måneder

8 måneders kassen

Dit barn træder ind i sit 6. tigerspring og udvikler en forståelse for, at alt kan inddeles i kategorier. Forskning kalder springet for Kategoriernes verden. Legetøjet i 8 måneders kassen tilbyder fire meget forskellige oplevelser, som understøtter dit barns behov for at undersøge forskellige ting grundigt for herefter at placere dem i kategorier.

De sensoriske spejlbolde giver anledning til at gå på opdagelse i sit eget spejlbillede. Selvom dit barn endnu ikke ser spejlbilledet som sig selv, vil det være optaget af ansigtet i kuglerne, som kigger tilbage. Boldene fremmer udforskning og sensorisk leg. Når I triller boldene mellem hinanden trænes øje-hånd koordination, visuel tracking og logisk sans. Boldene er ideelle til at kravle/krybe efter, og motiverer dit barn til retningsskift på sit maveleje, som styrker kropsbevidstheden og stimulerer den proprioceptive sans (muskel- og ledsans). B.Toys fjernbetjeningen og musikbogen fra Forlaget Bolden belønner dit barn for en aktion, når det trykker på knapperne. Dit barn forstår nu, at en aktion leder til en reaktion, hvad enten det indebærer at trykke på knapper eller skubbe til bolde. Studier har vist, at Mozarts klaverkoncerter har en effekt på den intellektuelle og kreative udvikling hos børn, også kendt som Mozart-effekten. Klassisk musik er kendt for sine smukke og blide toner og studier viser, at babyer oftest foretrækker klassisk musik frem for andre genrer. Og ikke mindst, kan klassisk musik lede til en mere rolig og rytmisk søvn. Aktivitetstrekanten fra Hape understøtter dit barns behov for at undersøge ting grundigt for herefter at placere dem i kategorier. Alle siderne har aktiviteter, som udfordrer finmotorikken på hver sin måde. Dit barn vil løbende blive mere optaget af at inddele sine erfaringer i kategorier. Du kan hjælpe dit barn på vej ved at sætte ord og lyde på de ting, I undersøger.

Lejetøjskassen. Legetøj til barn 11 måneder

11 måneders kassen

Dit barn er i sit 7. tigerspring og udvikler en forståelse for, at det må udføre handlinger i en bestemt rækkefølge for at nå et bestemt mål. Forskning kalder springet for Rækkefølgernes verden. Dit barn begynder at betragte sit legetøj på en anderledes måde, fordi det er meget optaget af at undersøge, hvilke ting der passer sammen.

I 11 måneders kassen finder du legeskufferne fra That’s Mine, hvor dit barn kan eksperimentere med åbne-lukke funktionen og få ting til at forsvinde og komme til syne igen. Skufferne har en puttefunktion, som er perfekt til at træne dit barns finmotorik og hånd-øje koordination. Mønterne er oplagte til at øve pincetgrebet, som dit barn især træner lige nu. Pincetgrebet er en vigtig del i udviklingen af håndkontrol. Mønterne og bolden træner også dit barns logiske sans, når det forsøger at matche en form på en genstand med et hul. Legetøjsskufferne er produceret i 100% birketræ og certificeret OEKO-TEX Standard 100.

Dit barn udvikler sin forståelse af rækkefølger med stabeltårnet fra Wooden Story ved at undersøge de enkle dele grundigt for at finde ud af, hvordan delene passer sammen. Dit barns interesse for at skille ad og bygge op er stor. Det kommer til udtryk, når dit barn øver sig i at stable ting ovenpå hinanden. Det fremmer forståelsen af logik og former. Stabeltårnet er håndlavet af forskellige træsorter, som giver et smukt farvespil. Det er slebet glat og behandlet med bivoks og olie samt fri for skadelige kemikalier. Bogen Masser af lyde med Plet lærer dit barn om farver, køretøjer og lyde. Dit barn kan trykke på knapperne og belønnes med forskellige lyde fra køretøjer. Det styrker forståelse for aktion-reaktionsmønstre. I 11 måneders kassen kan dit barn dykke ned i Gurli Gris universet med Gurli Gris tog og bogen Gurli Gris – Min bedstefar. Det fremmer sprogforståelse at have et spændende univers at udforske, fordi dit barn lever sig ekstra meget ind i legen. Dit barn bliver sikkert ivrig efter at bruge sin gestik og mimik for at vise, hvad det genkender. Dit barn udforsker rækkefølger, når det øver sig på at hægte togvognene sammen. Det stimulerer finmotorikken og er samtidig et spændende møde med magnetismen.

Udvalgt stimulerende legetøj til barn 15 måneder

15 måneders kassen

Dit barn er i sit 9. tigerspring, som forskningen kalder Princippernes verden, hvor det så småt får evnen til at tilpasse principper. Et princip kan forstås som en strategi, der bruges til at nå et bestemt mål. Dit barn bliver mere strategisk tænkende og kan faktisk også overveje udfaldet af sine handlinger.

15 måneders kassen tilbyder en variation af legetøj, så dit barn kan afprøve forskellige strategier og udfolde sin opfindsomhed. Med Bilbanen fra Little Dutch kan dit barn teste tyngdekraften ved at placere de små racerbiler øverst på banen og se dem suse ned af ramperne. Dit barn gentager sikkert handlingen igen og igen for at afprøve udfaldet af sine handlinger for at finde en sammenhæng. Bilbanen styrker dit barns finmotorik og hånd-øje koordination, når bilerne skal placeres på banen. Produktet er lavet i træ og malet med naturlige farver. Træklegetøjet fra Vilac motiverer dit barn til at gå endnu mere, som styrker grovmotorikken og balancen. Det kræver koncentration at gå og trække på samme tid, især når trækdyret skal manøvreres rundt om møblerne i stuen. Men det er godt for dit barns lårmuskler at bevæge sig rundt og bukke sig ned for at rejse træklegetøjet op igen, når det vælter. Samtidig har passagerne hver sin form i bunden, som skal passe ned i træklegetøjet. Det træner dit barns forståelse af former. Produktet er lavet i træ med gummihjul og er malet i naturlige farver. Snoren er en sikkerhedssnor, der deles ved høj belastning.

Når dit barn udforsker principper, imiterer det dig for at se, hvordan du griber tingene an. Du er nemlig dit barns forbillede og lærermester. Dit barn tager måske Mobiltelefonen fra Fischer Price op til øret, fordi det har set dig gøre det. Når dit barn trykker på knapperne spilles der sange, melodier og sætninger, der styrker dit barns lytte- og kommunikationsevner. Det fremmer dit barns nysgerrighed og forståelse af aktion-reaktionsmønstre samt stimulerer dets auditive sans. På samme måde stimulerer Skolebussen fra Fisher Price den auditive sans og sproglige udvikling, når dit barn placerer en figur i sædet, og det belønnes med lyde, vendinger og sjove sange om at være venlig.

LeJetøjskassens 19 måneders kasse. Udvalgt stimulerende legetøj til barn 19 måneder

19 måneders kassen

Dit barn er i sit 10. tigerspring, som forskningen kalder Systemernes verden. Systemer består af enkle dele, der tilsammen fungerer som en helhed. Dit barn danner en forestilling om sig selv og jeres familie som et system. Dit barn bliver også i stand til at bedømme eksisterende procedurer, og ikke mindst variere en procedure i det uendelige for at studere resultaterne grundigt. Dit barn gør det for at skabe system i sine iagttagelser.

Forståelsen af systemer kan sagtens leges ind, men det kræver lidt mere komplekst legetøj. Derfor er der i 19 måneders kassen varieret legetøj, som giver dit barn mulighed for at udforske forskellige systemer. Træperlerne fra Vilac er udformet som dyr og tilfredsstiller dit barns interesse for at få enkelte dele til at passe sammen. Legen styrker dit barns hånd-øje koordination og finmotorik, når perlerne skal kædes sammen på snoren. Snoren er en sikkerhedssnor, som deles ved høj belastning. I bogen Puslerier med Plet skal dit barn lægge puslespil med otte brikker, der kan kombineres på 16 forskellige måder, så dit barn både leger og lærer på samme tid. Dit barns opfindsomhed og fantasi kommer på prøve, samtidig med at finmotorikken og den logiske sans styrkes.

Den poppende frø fra Bright Stars er et sjovt og lærerigt stykke legetøj, fordi den er multifunktionel. Dit barn synes sikkert, at det er sjovt at se de farverige bolde springe frem og tilbage i frøens mund. Samtidig belønnes dit barn med lyde, melodier og blinkede lys, når dit barn trykker på de fem knapper. Det stimulerer dit barns synssans og læring om farver og tal, og dit barn opmuntres også til bevægelse, når boldene triller væk. Pop-up regnbuen fra Le Toy Van understøtter dit barns finmotorik, når de farvede pinde trykkes ned i skyen. Dit barn fascineres sikkert af, at pindende popper op igen, og derfor gentager dit barn udfaldet af sine handlinger igen og igen for at regne den ud. Produktet er lavet i gummitræ og er malet med giftfri maling.

LeJetøjskassens 26 måneders kasse. Udvalgt stimulerende legetøj til udviklingen 26 måneder

26 måneders kassen

Dit barn er i fuld gang med at øve sine kognitive færdigheder (hukommelse, sprog, symboliseringsevne). Forskning viser at “finde på” lege er med til at stimulere dit barns sproglige udvikling og fantasi.

At lege, at man er en anden, er en måde at forstå omverdenen på. Dit barn på 26 måneder forstår nemlig ikke sammenhænge blot ved at få dem fortalt eller observere – erfaringer skal leges ind. Børn efterligner det, de ser i deres omverden og bruger deres fantasi til at bygge videre på deres observationer i legen. Blendersættet fra Le Toy Van og ispindene fra Le Toy Van er lette at starte en leg omkring. Blendersættet har tilhørende skærefrugt, som udfordrer finmotorikken. Både milkshake og is er resultatet af dit barns anstrengelser, som det glædeligt deler ud af til de begejstrede forældre. Dit barn lærer, hvordan andre tager imod dets adfærd, samtidig med at dit barn lærer sig selv at kende gennem legen. Over de næste mange måneder vil dit barn opnå en ny forståelse for omverdenen og sig selv, som er med til at præge dets unikke personlighed.

Min sjove vrimmelbog med lyde er en skøn kig og find-bog, hvor dit barn får rig mulighed for at pege, trykke og høre 50 forskellige lyde på kendte scenarier i Myldreby. For børn i 1-3 årsalderen er der meget vide grænser for, hvad der er alderssvarende sprog. Men et lille barn kan kommunikere længe før, det begynder at tale. Pegegestik er en let kommunikationsform og en central del af barnets sproglige udvikling, fordi barnet med sin krop kan lykkes med at fortælle om alt det, han eller hun forstår. Puslespil med lyd, fra Melissa & Doug er en sjov måde at øve flere færdigheder på samme tid. Brikkerne er udformet som symboler/genstande, der ligger lidt udover dem, dit barn måske kender i forvejen, og på den måde bygger I videre på dit barns sprog på en sjov og interaktiv måde.

LeJetøjskassens 30 måneders kasse. Udvalgt stimulerende legetøj til udviklingen 30 måneder

30 måneders kassen

30 måneders kassen lægger op til rolleleg og fordybelse. De fleste børn i 2,5 års alderen elsker rollelege og bruger størstedelen af deres tid på at lade som om, fordi det tillader dem at eksperimentere i den verden, som de er i fuld gang med at opdage.

Kassen indeholder Le Toy Van røremaskine og Le Toy Van bagerbrød, der giver anledning til en hyggelig leg omkring dét at være i køkkenet sammen og skabe et resultat. Kun fantasien sætter grænser, og netop fantasien vokser ind i himlen lige nu. Når små børn eksempelvis spiser mel, rå pastaskruer eller blander et væld af krydderier sammen, så gør de det for at teste deres teorier om, at mad sikkert smager fint i rå form og uden synderlig omtanke for, om sammensætningen nu er rigtig. Ofte finder de ud af, at deres hypoteser faktisk viser sig at være forkerte: ’Nej, det smager ikke godt, så må jeg hellere prøve noget nyt’. Dét at teste hypoteser i en tidlig alder er et udtryk for udviklingen af en særdeles nyttig evne i voksenlivet – evnen til at forestille os, hvad der sker, hvis vi gør det ene eller det andet.

Skyggespillet fra Moulin Roty gør godnatlæsningen til en stund, som de fleste børn vil glæde sig til. Omkring 2,5 års alderen oplever mange en ny periode, hvor søvnen driller lidt. Når dit barn har svært ved at sove, kan det skyldes dets øgede opmærksomhed omkring mørket, og dét at fantasien er vokset. Ekstra nærhed omkring natritualet vil give de fleste børn ro efter en dag, hvor de har været på mentalt overarbejde. Skyggespillet lægger op til, at mor eller far fortæller levende godnathistorier, mens I lyser på væggen og ser de flotte eventyrbilleder. Vi elsker at finde de bedste bøger til vores kasser og har udvalgt bogen ‘Mit hus har en rød dør‘, fordi den inddrager dit barn i historien. I banker på døren, kigger gennem nøglehuller, samler genstande op på jeres vej og hjælper med at putte det venlige monster. Bogen er en medlæsningsbog til puttetiden, som virkelig byder på hygge og nærhed i det fælles projekt, som natritualet kan udvikle sig til at blive.